søndag den 6. september 2009








Så er ferien slut. Rejsen gik glat, vi var endda 50 min. tidligere i Kastrup lufthavn som beregnet.
Det var træls at sidde i Atlantas lufthavn i 12 timer, men vi tog en slapper og sov lidt indimellem, så det gik.
Vi var hjemme i Skodborg ca. kl 13.15, og så tror jeg det er tidlig godnat i aften - arbejdet venter jo i morgen.
Jeg håber også værtsparret tager en slapper i dag - se så glade de så ud da vi rejste :-)
Aloha og slut herfra
Mette og Birger


fredag den 4. september 2009








Klokken er nu 10.00, Og næsten alt er pakket.
Kufferterne er stoppet godt til - det er svært at have det hele. Berit og Richard har jo også fundet nogle ting som vi ikke kan undvære i Danmark, plus de ting som vi har købt.
Men hvis tolden ikke skal have åbnet kufferterne, så går det nok. Det kan godt give et problem med at få det samlet igen hvis der bliver rodet i dem.
Vi ses i danmark igen om nogle dage.
Hilsen fra Mette og Birger.








Det var sidste hele dag på Hawaii, og hele dagen har vi brugt i Polynesian Cultural Center, Hvor vi har mødt alle kulturer fra de forskellige sydhavsøer - Samora/Påskeøerne/Hawaii/New Zealand/Tonga/Tahiti/Fiji. Masser af show, oplevelser osv. Vi var med til en stor Luau (fest), med al den tradionelle Hawaianske mad, som vi kunne ønske os. Aftenen sluttede med et storslået show med dans, musik og sang fra de forskellige kulturer.
I morgen bliver det så goodbye til alt det vi har levet i de sidste 12 dage - det bliver svært at vinke farvel, men arbejdet kalder og selvfølgelig glæder vi os da også til at komme hjem i vante gænger igen.

onsdag den 2. september 2009









Idag lavede vi ikke ret meget, varmen var for høj. Først op af formiddagen bevægede vi os op af bakken til supermarkedet Wal-mart, for at få de sidste småting købt til at tage med hjem. Det gik der jo også et par gode timer med.
Efter det gik vi hjem for at lave frikadeller af 2 kg. kød, så der forhåbentlig bliver lidt til fryseren.
Resten af aftenen slappede vi bare af foran fjerneren - tror også resten af familien trænger til lidt slappen af!!!!

tirsdag den 1. september 2009









Tirsdag d. 1 - 9 - 2009
Idag stod vi tidlig op, kl. 5.30, for at komme med Richard på arbejde i den fiskefabrik hvor han arbejder som bogholder. Da vi havde set fabrikken gav Richard morgenmad i Chinatown, og vi så det brogede liv der foregår der.
Efter det sagde vi farvel til Richard og fortsatte om til paladset som var lukket igår. Vi fik en rundtur med guide, da det er forbudt at gå selv, fordi de er meget øm overfor tingene der er der.
Derefter tog vi turen ud til Ala Moana Shoppingcenter - et af de største i verden.
Der vandrede vi rundt i 3 timer indtil Richard hentede os.
Mette og Berit skulle have ordnet negle, og imedens kørte Richard og jeg i noget som jeg vil kalde "Bikerheaven". En Harley/Kawasaki butik med alt hvad hjertet kan begære.
På hjemvejen greb vi et par burgere og handlede i en butik lignende "Metro".
Det var den dag.


mandag den 31. august 2009












Mandag d. 31 - 8 - 2009.

Vi startede lidt sent ud, da Richard skulle køre sønnen Jeremy til flyveren kl. 11.00.

Vi blev sat af inde i Honolulu, så vi kunne se det gamle palads, som desværre var lukket om mandagen - måske så i morgen!!

Vi gik lidt rundt på havneområdet, og kikkede lidt på Aloha Tower, og butikscsnteret lige under.

Richard hentede os kl. 14.30, da han ville med op på Diamond Head - et højt vulkankrater-kant, hvor der er en storslået udsigt over Waikiki, havnen og Honolulu. ..........Jeg skulle dog ikke med på en 45 min. vandring hver vej, så jeg blev siddende i en palmes skygge indtil Mette og Richard vendte tilbage.

På vejen hjem tog vi lige et dyp i vandet på Waikiki Beach, hvorefter det gik hjem på til dagens højdepunkt -----Mettes pandekager!!!!








Søndag d. 30 - 8 - 2009
Søndag sov vi længe og spiste "morgenmad" i campen. Resten af dagen tilbragte vi i nationalparken og så på den endnu levende vulkan, som stadig ryger og bare venter på at gå i udbrud.
Senere kørte vi rundt i det enorme område, som gennem de sidste mange år er blevet oversvømmet af lava, når de mange vulkaner har været i udbrud.
Sidst på eftermiddagen gik det så hjemad til O`ahu.